Du kan tage et eller flere gratis enkeltfag som nærværsstuderende på FIUC-CPH, hvis du gerne vil supplere din igangværende uddannelse, eller hvis du vil fordybe dig i et teologisk emne. Det er også muligt at sammenstykke et helt bachelorstudium ved at tage enkeltfag over en årrække. Bestået eksamen i enkeltfag udløser godkendte ECTS-point. Et enkeltfag bliver oprettet, hvis der er mindst 5 tilmeldte. Ellers kan man læse faget som selvstudium. Man kan vælge de fag, der udbydes på bachelor i teologi og mission.
Ansøgningsfrist for forårssemestret er 1. januar 2027.
Foråret 2027
- Diakoni og tjeneste - Kirkens omsorg i praksis (5 ECTS)
Hvordan møder vi mennesker med omsorg, faglig indsigt og håb - midt i livets hverdag og udfordringer? Studiet i diakoni giver dig en helhedsorienteret forståelse af mennesket, hvor både krop, sjæl og ånd tages alvorligt. Du får viden og praktiske redskaber til at omsætte kristen næstekærlighed til konkret handling og møde sociale udfordringer med omsorg, faglighed og engagement. Med blik for både det enkelte menneske og det inkluderede fællesskab vil
studiet styrke din forståelse af, hvordan kirken kan bidrage til social omsorg, stærkere fællesskaber og større menneskelig værdighed.
Underviser: Oddrun Assebø Rønne, kirke- og diakonimedarbejder
- BTM1522 Kristen spiritualitet i teori og praksis (5 ECTS)
Mange er i dag optaget af det åndelige - også af kristen spiritualitet. Dette nye fag på DBI giver en indføring i forskellige former for kristen spiritualitet og hjælper med at vurdere det, vi møder. I den forbindelse vil der blive sat fokus på forholdet mellem spiritualitet og sund teologi. Faget indeholder også forskellige åndelige øvelser,
så deltagerne får mulighed for at erfare og reflektere over deres egen åndelige praksis. Der indgår en retreat i kursus, hvor der må påregnes en mindre deltagerbetaling.
Fremmødefag med mulighed for deltagelse via livestream. 20 undervisningstimer
Underviser: Finn Aasebø Rønne, professor i kirkehistorie
- Homiletik - prædikenlære (5 ECTS)
Forkyndelse er et samspil mellem forkynderen, bibelteksten og tilhørerne. Faget ”Homiletik” (prædikenlære) sigter på at give værktøjer til at reflektere over dette samspil, så at man kan udvikle sig i rollen som forkynder. Gennem læsning af relevant pensum, udvikling af egne prædikener og analyse/beskrivelse af andres prædikener, lærer deltagerne at
reflektere over samspillet mellem forkynderen, bibelteksten og tilhørerne. Emnet er praktisk vinklet og en stor del af arbejdet i faget vil være knyttet til arbejdet med at udvikle og analysere forkyndelse.Faget giver en indføring i ledelse i et kristent perspektiv og primært i en kristen kontekst fx. menigheder og kristne organisationer. Vi inddrager både bibelsk materiale og almen ledelsestænkning. Faget har tre hovedområder: 1. Hvad er ledelse? 2. Lederens person og 3. Konkrete ledelsesredskaber. Der arbejdes med cases og deltagernes egne erfaringer bringes i spil.
Fremmødefag med mulighed for deltagelse via livestream. Fysisk tilstedeværelse ved egen og andres prædikenfremlæggelse er et krav.
Underviser: Henrik Nymann Eriksen, cand.theol. og rektor
- Kirkehistorie og konfessionskundskab (10 ECTS)
Faget giver en indføring i hele kirkens historie fra oldkirken til i dag, med særlig vægt på dansk kirkehistorie. Det drejer sig både om kristendommens udbredelse og den teologiske tænkning - i sammenhæng med de sociale, kulturelle og politiske forhold. Samtidig gives der en indføring i de vigtigste kristne kirkesamfund, både deres teologi og deres praksis.
Faget udbydes både som et fremmødefag (gratis) og netfag (kræver betaling - se nedenfor).
Underviser: Finn Aasebø Rønne, professor i kirkehistorie -
Flere enkeltfag kan tages som netfag, hvor du følger undervisningen hjemmefra via lydfiler, powerpoint og video. Du afleverer også opgaver og sparrer med underviseren. Både undervisning og eksamen sker online med undtagelse af enkelte fag. Græsk er en fysisk eksamen.
For alle fag gælder det, at du skal søge om optagelse på FIUC-CPH. Se frister og optagelseskrav her
Netfag er betalingskurser:
Netfag foråret 2027
- Kirkehistorie og konfessionskundskab (10 ECTS)
Faget giver en indføring i hele kirkens historie fra oldkirken til i dag, med særlig vægt på dansk kirkehistorie. Det drejer sig både om kristendommens udbredelse og den teologiske tænkning - i sammenhæng med de sociale, kulturelle og politiske forhold. Samtidig gives der en indføring i de vigtigste kristne kirkesamfund, både deres teologi og deres praksis.
Underviser: Finn Aasebø Rønne, professor i kirkehistorie
Som enkeltfagsstuderende er du en del af studiemiljøet på DBI. Som netstuderende mødes du online med de andre på holdet, men du er altid velkommen til at kigge forbi på DBI og få en snak, hvis du er i København.